Guldsmed: Nu gælder det hjemegnen
33-årige Nikolai Bach-Andersen er efter 10-års fravær nu tilbage i fødebyen Aabenraa.
Nikolai Bach-Andersen er uddannet guldsmed, og har været partner i en forretning på Frederiksberg.
Desuden har han været hos smykkehandleren Ole Lynggaard.
Med sin erfaring fra branchen føler han sig tilstrækkeligt kompetent til at løfte den store opgave hos Scheelke.
Guldsmeden i Aabenraa holder udsalg fra og med 28. juni. Derefter lukker butikken i en periode, men åbner igen 1. september til en ny start.